blå blok lys

Et lys er ikke kun et lys.

Stearinlys bliver ofte anklaget for at forurene meget – det er der sikkert også mange der gør!

Jeg undlader at putte hærder i mine lys – hærder er et plastiklignende tilsætningsstof – hvilket mindsker udledningen af skadelige stoffer betragtligt. Lys skal være hyggelige og smukke – ikke en kilde til forurening!

Stearin, parrafin, farve, en smule bivoks og ubleget væge – det er indholdet i mine lys.

Hver enkelte lys har en perrfekt tilpasset væge, så det hverken oser eller løber.

Alle lys er hånddybbede og håndstøbte og er på den måde gennem mine hænder mange gange før de er færdige.

Da jeg som sagt ikke bruger hærder i mine lys, men kun holder mig til så rene materialer som muligt, vil der fra gang til gang altid være variationer i  de håndstøbte lys og det både i farve og overflade. Jeg synes, det er en charme at det lys man står med, er et unikalys som ikke kan laves igen.

Det samme gælder i høj grad for de hånddybbede lys – hver menneske har sit fingeraftryk og hver lysmager sin dybbeteknik – med andre ord kan man se lysmagerens personlige aftryk eller dyppeteknik i lysene.